|

Nyheder

Software

Hardware

Tips og Tricks

Andet
|
1. november 2001
Test af Casio Cassiopeia BE-300
BE-300 er blevet godt modtaget de fleste steder i verden, på trods af
at den i bund og grund er lidt af en bastard. Du kan læse hvad vi synes
om den i denne artikel.
Design
BE-300 er en let, veldesignet Vindows CE 3.0 baseret farve-PDA.
Enheden er holdt i matsort og alu-farvet plastic, og er udstyret med en
transparant røgfarvet front-klap. Alle knapper er placeret på fronten:
Menu-launcher knap, OK knap, ESC knap, tænd/sluk knap og en cursor pad.
Derudover er der i bunden af skærmen placeret 7 hard-icons, som kan
tilknyttes vilkårlige applikationer.
Externe tilslutninger som strømtilslutning, seriel/USB connector og
hovedtelefon udgang er placeret i bunden af enheden. CF type II card
porten er placeret på toppen af enheden. PCMCIA cards kan benyttes, hvis
man snskaffer sig en BE-300 PC Card Jacket.
Skærmen lever ikke op til Casios normale PDA-skærme: BE-300 er udstyret
med en almindelig, 32k farvers CSTN skærm, som er ok, men ikke skiller
sig ud fra mængden, som andre Casio PDA'ers skærme gør.
BE-300 har ingen IrDA port, hvilket jeg synes mangler på enheden. Hvis
man vil kommunikere med en mobiltelefon, må man derfor anskaffe sig et
serielt kabel, et Bluetooth CF Card eller et telefon-properitært CF
modemCard (alt efter hvad telefonen kan kommunikere over), eller skifte
telefonen ud med en CF CardPhone.
BE-300 har ingen mikrofon, så man kan godt glemme at benytte den som
diktafon.
Styresystemet
på
BE-300 er godt nok Windows CE 3.0, men det har ikke noget synligt
slægtskab med Pocket PC, Pocket PC 2002 eller H/PC 2000.
Navigations menuen er nærmest liste baseret, og alle applikationer er
Casios egne, eller 3. parts software.
Al navigation i Launcheren kan ske vha. knapperne på fronten, og de
fleste applikationer kan, langt henad vejen, også benyttes uden pen - så
længe der ikke er tale om datainput. Dog kan f.eks. en task-detalje ikke
vises i Tasks ved at trykke på OK på en markeret task - her skal man
klikke på task'en.
Data input
sker vha. pennen, enten på et software keyboard, eller via
skriftgenkendelse - igen er softwaren her ikke den samme som på andre
Windows CE enheder. Dacuma har leveret dette stykke software, som fungerer
fortræffeligt, selv om det (som sædvanligt) er krop umuligt at skrive æ
og ø.
Der er imidlertid mulighed for at definere 15 tegn selv, hvor man så
passende kan benytte 4 til æ og ø.
PIM
applikationerne er gode! Og på højde med hvad man finder på andre CE
devices, og synkronisering med Outlook fungerer, så vidt jeg har oplevet,
uden problemer. Applikationerne består af Calendar, Contacts, Mail, Notes
og Tasks.
Specielt Calendar er fremragende! Her har man en månedsoversigt i den
øverste halvdel og den markerede dags events i nederste halvdel, som
automatisk scroller langsomt ned til bunden af listen, så man kan få et
overblik uden at skulle scrolle manuelt. Derudover er der uge oversigt og
3 måneders oversigt. Al navigation i Calendar kan foretages med meget få
tryk på BE-300's knapper.
PC Connection
er navnet på den properitære applikation ,der benyttes til at installere
programmer og synkronesere data med - ærgeligt at ActiveSync (benyttes af
alle andre CE pda'er) ikke er brugt istedet, det ville have sparet mig for
en ekstra synkroniserings applikation oven i de 4 andre ;) BE-300's
synkronikseringssoftware giver imidlertid mulighed for synkronisering af
PC-foldere med en vilkårlig placering, til pda'en til en vilkårlig
placering, hvilket er mere fleksibelt end ActiveSync's
Folder-syncronization.
Applikationer
Enheden
er, udover PIM programmerne, forsynet med en lommeregner,en web browser,
som så vidt jeg kan se benytter Pocket Internet Explorer 4 som basis, et
ur, et kontrol panel: Settings, hvor man bl.a. kan vælge predefinerede
farve temaer men ikke kan definere sine egne, en Connections applikation
hvor opsætningen til ens ISP foretages og endelig en backup utility.
På CD medfølger en række programmer som
kan benyttes:
En MP3 afspiller, en file manager, en document viewer, som kan vise
temmelig mange filformater, en Photo-viewer som IKKE kunne vise billeder
fra mit HP kamera og en filmafspiller.
Da BE-300 hverken kører Pocket PC eller
H/PC, er applikationerne fra andre Windows CE 3.0 systemer ikke
umiddelbart kompatible, så udvalget af software er tilsyneladende meget
begrænset.
MEN: faktisk kan de fleste MIPS Ps/PC (Windows CE 2.0 og 2.11)
applikationer køre på BE-300, og det giver et udemærket software udvalg
- jeg er ikke stødt på en MIPS Ps/PC applikation der ikke kunne køre
på BE-300 (jeg har prøvet med 6 applikationer). Det ser ud som om at
alle MIPS Ps/PC programmer, der kan køre på en MIPS Pocket PC, også vil
kunne køre på BE-300.
Dog er det sikkert at programmer som AvantGo, der benytter ActiveSync,
ikke vil fungere korrekt.
Flash
RAM
Enheden er, udover 16 Mb RAM til program kørsel, udstyret med Flash RAM,
der benyttes til ROM lager, lagring af brugerinstallerede programmer og
datalager. Dette giver enheden en fordel frem for de fleste andre PDA'er,
da data og applikationer ikke går tabt ved et totalt batteridræn - jeg
har prøvet at dræne BE-300 for strøm 2 gange; med samme resultat:
Enheden skal re-initialiseres som da den kom ud af papkassen, men både
installerede applikationer og al data var intakt! Dette gør pludselig
enheden særdeles interessant for folk der ikke gider at bøvle med at
geninstallere applikationer, reetablere data og iøvrigt ikke vil miste
data, og som ikke lægger så stor vægt på et kæmpe softwareudvalg.
Flash RAM/ROM'en gør også PDA'en meget interessant for hardcore nørder
- mere om det senere...
BE-300 giver også mulighed for at slette
de præ-installerede programmer fra Flash RAM'en, så der kan frigøres
plads til mere brugerdata eller andre applikationer. de præ-installerede
programmer kan installeres igen, fra den medfølgende CD...
BE-300
vil være oplagt som firma-PDA, fordi support på enheden vil være mindre
p.g.a. Flash RAM-sikrede applikationer og data - og p.g.a. den lave
anskaffelsespris på under 2800 ex. moms.
Linux
Burde kunne komme til at køre på BE-300 (det er her nørderne hopper
på), da Flash RAM'en giver mulighed for at erstatte OS'et (med mindre en
del af OS'et - udokumenteret - er placeret i enhedens ROM kreds (Som
måske er der, da man kan starte i et specielt safe-mode, der ikke ville
give helt så meget mening, hvis det lå i et sletbart lager)). Der findes
p.t. ingen Linux distributioner der kan køre på BE-300, men det kommer
forhåbenlig på et tidspunkt, og hvis Casio var smarte, skød de en sjat
penge efter et sådan projekt! Lige som Compaq har gjort det.
Det skal kraftigt poienteres, at selvom jeg har reetableret BE-300's OS,
er jeg ikke sikker på at det altid kan lade sig gøre - Så alt er på
eget ansvar, hvis du skulle få lyst til eksperimentere...
Nye
applikationer
til BE-300 begynder måske at poppe op fra forskellige softwarehuse, og
det er meget sandsynligt at MyCasio.com bliver stedet hvor disse
applikationer vil blive annonceret og/eller publiceret. MyCasio.com er et
nystartet site for alle Cassiopeia ejere, hvor man kan få support, finde
applikationer osv. til PDA'en - sitet understøtter i skrivende stund ikke
BE-300, men det kommer snart, ifølge Casio.
Casio har publiceret et SDK, der er frit tilgængeligt i standardudgaven,
og koster $99 i en professionel udgave (indeholder on-line support).
SDK'et kan benyttes sammen med Microsofts udviklingsværktøj til
embeddede enheder.
Det burde være (relativt) simpelt at portere de fleste Ps/PC eller Pocket
PC applikationer til BE-300.
Udvikling til BE-300 er meget lig udvikling til Pocket PC, og koden vil
langt hen ad vejen være ens.
Konklusionen
på min test af BE-300 må være, at det er en spændende og vellykket PDA
der dog har visse deciderede mangler som IrDA port og en mikrofon.
Enheden er spændende p.g.a. det properitære Windows CE 3.0 OS og den
måske kommende mulighed for at lægge et andet styresystem ind.
Og vellykket fordi den er pæn, har et godt pris/ydelses forhold, og er
meget sikker over for datatab.
Som jeg ser det, henvender BE-300 sig primært til virksomheder, som ikke
lægger samme vægt på et stort spiludvalg som en privat bruger, men
BE-300 henvender sig også til de føromtalte hardcore nørder, som basis
for en billig farve Linux PDA.
Den testede Casio Cassiopeia BE-300 var
venligst udlånt af Zitech Distribution.
Nærmeste forhandler kan findes på www.casiopda.dk
pdb
|